top of page

Facebook eller Youtube

2. maj 2020

Livestream: Premiere på

Alice i Eventyrland


Glæd jer til en hyldest til ufornuften, fantasien og anarkiet når Teater Asterions Hus holder digital premiere på Alice i Eventyrland lørdag 2. maj kl. 15. Forestillingen kan ses direkte på Teater Asterions Hus’ Facebookside og på Youtube.
 

Tid & sted


2. maj kl. 15.00-11.40

Via nedenstående link til Asterions Hus' Facebookside.

Om arrangementet

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. En verden fuld af magiske skabninger, hvor Filurkatten leder dig på afveje og dronninger ikke er smukke og gode, men brutalt hugger hovederne af folk.

Vær med når danser og performer Tilde Knudsen viser sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll. Forestillingen er en non-verbal tour de force gennem det sælsomme univers fyldt med overraskende transformationer og figurer i forvandling.

Det er gratis at kigge med.

Forestillingen skulle have haft premiere for publikum på Teaterøen, og dernæst spillet på Aprilfestivalen i Holbæk og Teater Møn. Men på grund af corona-krisen blev den almindelige premiere aflyst, og vi måtte tænke kreativt. Derfor en online-premiere denne gang.


Alder: For børn fra 5-10 år


Medvirkende: Tilde Knudsen
Kostumier: Susan Marshall
Instruktør: Peter Kirk
Komponist: Klaus Risager
Koreografisk konsulent: Liv Mikaela Sanz
Forestillingsbillede: Emile Carlsen
Live-stream sammen med Møn Sessions

Forestillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond og William Demant Fonden.

Se trailer for forestillingen

alice–emile-foto.jpg
afviklet
bottom of page