Kasernen, Teaterøen

Søndag 31. marts

Rundvisning på Teaterøen

Kom og se, om det er her, du skal holde din forårs- eller sommerfest. Kom også gerne, hvis du 'blot' ønsker at høre fortællingen om Teaterøen.

Tid & sted

 

31. marts kl. 14.00 – 15.30

Kasernen, Teaterøen, William Wains Gade 18, 1432 København, Danmark

Om arrangementet

 

Foråret er på vej...Og med det følger konfirmationer, bryllupper og andre glade begiveheder. Vidste du, at du kan holde din fest i en af af vores historiske bygninger her på spidsen af Refshaleøen?

Søndag den 31. marts kl 14 inviterer vi til rundvisning. Kom og se, om det er her, du skal holde din forårs- eller sommerfest. Kom også gerne, hvis du 'blot' ønsker at høre fortællingen om Teaterøen.

 

Direktør Peter Kirk leder rundvisningen, der varer ca. 90 min og starter ved Kasernen. Efter turen er der kl 16 mulighed for deltage i Teater Tapas:https://www.teateroen.com/teater-tapas-2

Rå beton møder vild natur


Teaterøen ligger på den yderste spids af Refshaleøen, hvor rå beton møder vild natur – og består af mange forskellige typer bygninger med hver sin egen unikke historie.
 

Kasernen, der i dag huser café og teatersal, er en gammel marinekasserne fra slutningen af 1800-tallet. Magneten er en tidligere afmagnetiseringsstation. Og Annekset er et tidligere skibsværft, hvor malersal, riggerloft og snedkersal har fået nyt liv.
 

På Teaterøen inviteres man ind i et univers, der er skabt med sjæl og hjerte – og med respekt for stedets historie.

Se de lokaler, du kan leje, herhttps://www.teateroen.com/l


Det er selvfølgelig gratis at deltage i rundvisningen, men tilmeld dig gerne ved at skrive til: eva@teateroen.dk


OBS! Ønsker du at holde din fest på Teaterøen, er det en god idé at være ude i god tid. Vi bliver hurtigt bookede i weekenderne i sommerhalvåret.

En åben platform for scenekunst | An open platform for performing arts  | Teaterøen | Danmark

William Wains Gade 11
Refshaleøen
1432 Kbh K
40 49 04 87
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon