CPH STAGE - TEATER TAPAS
søn. 03. jun.
|Afmagnatiseringsstationen, Teaterøen
Teater Tapas – Special Edition er et uhøjtideligt, men stramt teaterformat, hvor du kan nyde en buket af små ca.-30 minutters appetitvækkende forestillinger. Du vælger de 4 forestillinger på selve dagen. Der er mulighed for at tilkøbe tapas for 150 kr. Billetter på www.cphstage.dk eller i døren.
Tid og sted
03. jun. 2018, 16.00 – 20.00
Afmagnatiseringsstationen, Teaterøen, William Wains Gade 18, 1432 København, Danmark
Gæster
Om eventet
Teater Tapas – Special Edition er et uhøjtideligt men stramt teaterformat, hvor du kan nyde en buket af små ca.-30 minutters appetitvækkende forestillinger i afslappede rammer på Teaterøens mange scener. I anledning af CPH Stage vil der være hele 7 forskellige godbider at vælge imellem.
Kom, se en forestilling, tag en bid tapas i pauserne og gå videre til den næste forestilling…
Alle forestillinger spiller kl. 16.00, 17.15, 18.15 & 19.15
Denne Teater Tapas - Special Edition indeholder forestillingerne:
»Becoming Human, Becoming Woman«
Den lille havfrue træder ind i verden – vaklende, sårbar og længselsfuld mod kærligheden. Hun forsøger at blive det menneske, hun i virkeligheden er. Det gør vi alle. Havfruens livsvilkår er også vores. OBS: Forestillingen er på engelsk
»DuarderPassion«
DuarderPassion er et teaterstudio – en improviserende legeplads, og som publikum godt må kigge på. Impro men indholdsmæssigt ovenpå et dramaturgisk skelet; så afhængig af øjnene, der ser, vil man opleve en forestilling, et formstudio eller et crossover. De medvirkende er voksne, 65-85 år med lang teatererfaring i bagagen.
»Med og uden fjerdragt«
Frit efter Hagoromo.
En japansk 1300-tals månepige har mistet sin fjerdragt under et besøg på jorden – hvad gør hun, da hun får den tilbage?
Danser lidt for den måbende jordbo!
»Meta«
- en undersøgelse af menneskehedens væren.
Hvad er vi foruden fysisk substans og hvad er vores essens?
Denne forestilling undersøger de mange lag af eksistensen og udforsker tilstande og følelser, vi kommer i kontakt med, når vi begynder at udforske og sætte spørgsmålstegn ved den metafysiske måde at tænke liv og væren på.
»Mysteriet Om Det Gyldne Æble«
Et lydhealingsunivers åbner sig og tager dig med på en inddragende rejse. Kærligheden er den største kilde til alt hvad vi ønsker os! Enhver følelse, enhver vibration er en gave der kan formidles og gøres til en gave for nu’et og for menneskeheden.
Vi har det allesammen!
»Some Things Are Difficult to Say«
Some things Are Difficult to Say- er en personlig dokumentarisk forestilling om at være tabt for ord. Det er også en fortælling om at være fra et andet sted på tværs af generationer. Forestillingen er under udvikling. Forvent hjemmelavet musik, spontan dans, virkelige historier og uudtalte sandheder.
»Speech(less)«
I Speech(less) danses til rytmerne i forskellige sprog, baseret på nytårstaler. Speech(less) er en udvikling af forestillingen solo timING, et danseventyr til rytmen af Angela Merkels nytårstale og nu også til Dronningen Margrethes Nytårstale 2017-18.
OBS: Spiller på engelsk
Du vælger de 4 forestillinger, du gerne vil se på selve dagen, når du ankommer til Teaterøens Café. Der er mulighed for at tilkøbe tapas for 150 kr.