TEATERØEN
– PÅ KANTEN AF KØBENHAVN –
Teaterøen er en åben platform for dansk og international scenekunst, der ønsker at udfordre de traditionelle rammer om scenekunsten.
Som navnet siger, centrerer Teaterøen sig om teateret, men vi byder alle kunstarter velkomne.
ØV OG PRODUCER JERES FORESTILLING
Teaterøen tilbyder professionelle danske som internationale at skabe scenekunst i unikke omgivelser.
Diversiteten i Teaterøens rum er høj – og rummene kan vælges ud fra, hvad der supplerer og spiller bedst sammen med den aktuelle begivenhed eller forestilling.
Teaterøen henvender sig primært til det selvstændige og selvorganiserende teaterkompagni, der vil øve eller producere en forestilling.
PÅ SPIDSEN AF REFSHALEØEN
Teaterøen ligger på den yderste spids af Refshaleøen, hvor rå beton møder vild natur – og består af mange forskellige typer bygninger med hver sin egen unikke historie.
Kasernen, der i dag huser café og teatersal, er en gammel marinekasserne fra slutningen af 1800-tallet. Magneten er en tidligere afmagnetiseringsstation. Og Annekset er et tidligere skibsværft, hvor malersal, riggerloft og snedkersal har fået nyt liv.
På Teaterøen inviteres man ind i et univers, der er skabt med sjæl og hjerte – og med respekt for stedets historie.
Læs mere om bygninger og lokaler
FORESTILLINGER OG ARRANGEMENTER
Teaterøen var indtil januar 2021 et lille storbyteater i Københavns Kommune. Desværre er bevillingen ophørt og med den væsentlige dele af det offentlige program. Vi arbejder for igen at opnå tilskud så vi kan invitere indenfor til gæstespil, festivaler og en række af vores faste arrangementer: