Teaterøen søger medarbejdere til forhus, bar, afvikling og rengøring

August 8, 2019

Har du lyst til at hjælpe til med at afvikle events i et kreativt teatermiljø?

Så har vi et godt studie- eller fritidsjob til dig.  

Ude på spidsen af Refshaleøen ligger Teaterøen, der er ramme om danske og internationale teaterforestillinger - og andre kreative events, samt konferencer, seminarer og privatarrangementer. Vi søger en medhjælper, der har lyst til at hjælpe os med at forberede, afvikle samt rydde op og gøre rent efter forestillinger og events. 

 

Dine opgaver vil være:  

  • Opsætning og klargøring af bar til arrangementer

  • Være forhus under arrangementer og forestillinger - herunder at sælge billetter, stå i bar, opvask og hjælpe til i køkkenet

  • Oprydning og rengøring før og efter arrangementer

 

Arbejdstiden følger antallet af arrangementer i huset og vil være cirka 10 timer om ugen, men kan variere fra uge til uge. Du skal være indstillet på at arbejde både i dagtimerne, om aftenen og i weekenden. Du har selv indflydelse på antallet af vagter.

 

Om dig 
Du er smilende og imødekommende og lægger en værdi i at give besøgende på Teaterøen en god oplevelse. Du er over 18 år, er ansvarsfuld, og ikke bange for at tage fat. 
Måske er du i gang med en uddannelse relateret til teater eller eventplanlægning, men vigtigst for os er, at du har godt humør og har lyst til at give vores besøgende en god oplevelse.  Vi tilbyder til gengæld et studie- eller fritidsjob med højt til loftet og mulighed for at blive en del af det kreative miljø på Teaterøen.

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teaterøens producent Mikkel Søndergaard Kryger via mail til mikkel@teateroen.dk 

Vi har brug for personale løbende, så send en ansøgning hurtigst muligt og vi vender tilbage kort efter. Send den til mikkel@teateroen.dk. Vi holder ligeledes ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse: snarest muligt.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

En åben platform for scenekunst | An open platform for performing arts  | Teaterøen | Danmark

William Wains Gade 11
Refshaleøen
1432 Kbh K
40 49 04 87
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon